Nu flyttede de første kaniner ind hos os.

Jeg har haft marsvin siden jeg var 6 år gammel, og jeg kan ikke stå for dem. Men indrømmet, megen gavn gør de jo ikke. Med selvforsyning i tankerne, en stor ejendom, små børn, en begrænset mængde tid og ressourcer må der skæres et sted.

Jeg har altid synes at marsvin var at foretrække frem for kaniner. De snakker, de hopper ikke, de er en fin lille håndfuld. Alt i alt, det perfekte kæledyr. Men der er jo ikke meget kød på.

Vi slagter kyllinger nu, og det går vældig fint. Det er stadig nyt med fjerkræ, og vi har meget at lære endnu. Vi har ikke meget jord, så det er begrænset hvad vi kan have af store dyr. Vi er desuden ikke meget til hverken oksekød eller svinekød. Vi snakker derfor om får, men der skal altså lidt mere jord til det projekt. Så derfor besluttede vi os for slagtekaniner.

For en måneds tid siden begynde byggeprojektet, og vi har fået to store bokse i stalden. Der skal helt sikkert mere til, men lige nu er det en rigtig god start. Og i søndags kom vores kaniner så.

Vi har valgt Tysk Kæmpe Schecke. Nogen mener at de er lige store nok, og at kødsætningen derfor er for langsom i forhold til en rentabel slagtning. Men nu må vi se. Hvis de skal være mindre må vi jo blande med noget andet. Jeg vil dog rigtig gerne bruge skindet, og jeg kan slet ikke stå for de smukke aftegninger på de tyske kæmper.

Kaniner er noget af det mest klimavenlige kød vi kan få fingrene i. Allerhelst vil de leve af græs. Det er da til at overkomme. Græs har vi jo nok af her… Gødningen kan vi bruge i haven, sammen med den overskydende halm. Det giver det perfekte bunddække.

Og så er de bare ikke til at stå for. Jeg kan knap nok mase mig ind i boksen før jeg er helt overfaldet af mimrende snuder og kæmpe store ører.