En lille bid af sommeren. På forhånd. Eller er det baghånd?

Jeg var ved at rydde op i stalden i formiddags, og det indebar også et længe ventet projekt – nemlig oprydning i fryseren. Så den er klar til alle de lækre (friske!) ting vi skal fylde i den lige om lidt. Og hvad fandt jeg der? Knap et kilo mirabeller og knap et kilo hyben.

Mirabeller fra frost

Jeg havde forestillet mig (så vidt jeg husker) at de lige kunne ryge i fryseren til jeg fik tid til at bruge dem. Det var så i dag!

????????????????????????????????????

Well, marmelade it is. Vi forsøger at undgå det hvide sukker – og jeg søder altid mine marmelader med honning, sådan efter smag, så angivelsen i opskriften er lidt på slump.

Vi vil desuden gerne undgå unødig kemi og tilsætningsstoffer, så jeg bruger ikke atamon eller lignende. Til gengæld styrker jeg vores immunforsvar via kost og kosttilskud og benytter min sunde fornuft når jeg lukker op for glassene. Jeg har tillid til at vores immunforsvar her i huset er stærke nok til at kunne bekæmpe eventuelle svampe og bakterier der måtte dukke op, men har du mere tillid til atamonen, så skyl endelig glassene – vi skolder dem blot.

DSC_0224


Hyben-Mirabelle Marmelade

Til ca. 8 glas

  • 1 kg vaskede mirabeller (evt. udstenede)
  • 1 kg rensede hyben
  • 1 stang vanilje, økologisk
  • 2-3 spsk honning, økologisk

Lad mirabeller, hyben og vanilje koge sammen i 20-30 minutter. Smag til med honning. Fyld på skoldede glas.

Overvej om marmeladen skal spises på friskbagte boller. Nu du alligevel er i gang. Hvad med Brændenælde-boller?

Enjoy!

DSC_0218