Rødkløver

Trifolium pratense (Rødkløver)

Beskrivelse

Rødkløver vokser på fugtige og næringsrige steder, blomstrer i maj til september og er meget almindelig i norden. Rødkløver har været brugt i mange årtusinder, og er en af verdens ældste agrikulturelle afgrøder. Rødkløver har været brugt som medicin næsten lige så længe som den har været dyrket. I århundreder har urten været brugt til kræftbehandlinger, men findes nu ofte på hylderne med behandling af menopausale gener.

I den kinesiske medicin anvendes rødkløver ofte for sin slimløsnende egenskaber og i Rusland anvendes den til behandling af astma. Andre kulturer anvender den topisk i salver for sår og øjenproblemer samt internt som diuretika, altså udnytter man dens vanddrivende virkning. Rødkløver anvendes desuden for dens egenskaber som sedativ, anti-inflammatorisk, til hostemedicin og i cancer behandling.

Dokumentation af virkningen

Videnskabeligt set foreligger der en del undersøgelser om brugen af rødkløver til at dæmpe hedeture. En større metaanalyse viser at der er en marginal signifikant effekt af isoflavonerne i rødkløver når det kommer til at dæmpe hedeturene hos kvinder i overgangsalderen. Den litteratur der foreligger kan dog ikke påvise en klinisk relevans. Der ses umiddelbart ingen bivirkninger ved kortvarigt brug, men der foreligger ingen information om bivirkninger ved langvarig brug.

Nogle studier viser en signifikant virkning på menopausale symptomer, mens andre viser at der stort set ingen effekt er af isoflavonerne i rødkløver. Som nævnt ovenfor har urten heller ikke oprindeligt været brugt i forbindelse med overgangsalder, men har en langt dybere rod i cancerbehandling.

Hvis du oplever en effekt af rødkløver i forbindelse med hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen skal du dog ikke lade dig gå på af de manglende forskningsresultater! Rødkløver virker formentlig for mange i forbindelse med overgangsalderen – og det er der garanteret en forklaring på. Fx kunne de jo være en kombination af de aktive stoffer og sekundære plantestoffer der gav en effekt frem for blot isoflavonerne?

God fornøjelse med denne smukke, sunde og dejlige blomst som du med fornøjelse kan plukke og tørre en masse af!

Opskrifter

Rødkløver theRødkløver sirup,  Rødkløver tinkturUrte suppe

Referencer

Mossberg B, Stenberg L (2003) Den nye Nordiske Flora, Gyldendal, 1 udgave, 1. oplag 2005, ISBN 87-02-02997-9

Michael Castleman (2002) The new healing herbs, Rodale Press, ISBN 978-0-553-58514-8

Coon JT, Pittler MH, Ernst E (2007) Trifolium pratense isoflavones in the treatment of menopausal hot flushes: A systematic review and meta-analysis Phytomedicine, Feb;14(2-3): 153-159

Hidalgo LA, Chedraui PA, Morocho N, Ross S, San Miguel G. (2005) The effect of red clover isoflavones on menopausal symptoms, lipids and vaginal cytology in menopausal women: a randomized, double-blind, placebo-controlled study, Gynecol Endocrinol, Nov;21(5):257-64.

Del Giorno C, Maggio de Fonseca A, Bagnoli VR, Serrano de Assis J, Soares JM, Baracat EC (2010) Effects of Trifolium pretense on climacteric and sexual symptoms in postmenopausal women Rev Assoc Med Bras 56(5): 558-562

Få alle de lækre tips og tricks, lige i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet med det samme!
Vi respekterer dit privatliv og kunne aldrig drømme om at dele dine oplysninger med nogen!