Rosenrod

Rhodiola rosea - Rosenrod

Rhodiola rosea (rosenrod)

Rosenrod er almindeligt udbredt i Norden, og findes i Sverige og Norge samt Island og Grønland. Den vokser på fugtige og åbne områder og kan godt lide fjeldets stenede og grusede underlag.

I Grønland spises bladene som en nærende snack når man er på fjeldet og samerne i det nordlige Skandinavien bruger fortsat den dag i dag rosenroden til at styrke deres modstandskraft igennem en lang og ugæstfri vinter i et barskt klima.

Egenskaber

Rosenrod har mange egenskaber og kendes allerbedst i tiden for sine adaptogene egenskaber – altså evnen til at støtte kroppens energiproduktion og regenerationsevne under stress. Desuden er rosenrod meget anvendt i forbindelse med depressionstilstande. Der foreligger en hel del forskning på begge dele, og det tyder meget på at urten støtter de pågældende tilstande. Derudover har urten en lang række andre væsentlige egenskaber: antioxidant, antiviral, immunstimulerende, antiaarytmisk, kredsløbsbeskyttende, nervebeskyttende m.fl.

De adaptogene urter kan være et fantastisk supplement for mange – særligt dig der har brug for et skub for at komme ud over rampen. Rhodiola er en meget kraftigt virkende adaptogen urt, og for nogen kan det føles som at få en energiindsprøjtning, lidt på samme måde som når vi drikker koffein. Der er dog en regning der skal betales i sidste ende når det gælder denne energi-indsprøjtning. Hvis du er stresset og reelt set bare trænger til at hvile dig, så vil en lur være at foretrække frem for adaptogene urter, særligt kraftigt virkende urter som denne. Der findes andre adaptogener som vil være langt mere hensigtsmæssige til restitution i sådanne tilfælde.

Når det er sagt, så er rosenrod et lille fjeld-mirakel. Den har egenskaber som støtter og styrker kroppens tolerance af kulde og vinter på en måde der mest af alt er behov for præcis hvor den vokser, nemlig i vore nordiske fjelde. Den styrker både den fysiske men også den mentale modstandskraft i ekstreme situationer.

Rosenrod kan være et godt valg i forbindelse med overdreven fysisk træning, kemoterapi eller stålebehandling. Rosenrod har også effekt på en del af vores hormonsystem, og hjælper bl.a. med at blodsukkerstabilisere, dæmper symptomer på Parkinsons sygdom, løsner muskelspændinger og styrker både den mandlige og kvindelige reproduktionsevne. Hos mænd har den positiv effekt på erktil dysfunktion og hos kvinder støtter den ved udebleven menstruationer og infertilitet på grund af hormonelle ubalancer eller stress.

 

Referencer

Winston D & Maimes S (2007) Adaptogens: herbs for strength, stamina and stress relief, Healing Arts Press, ISBN 978-1-59477-158-3

ESCOP Herb Reference http://escop.com/

Mossberg B, Stenberg L (2003) Den nye Nordiske Flora, Gyldendal, 1 udgave, 1. oplag 2005, ISBN 87-02-02997-9

Panossian A, Wikman G, Sarris J (2010) Rosenroot (Rhodiola rosea): Traditional use, chemical composition, pharmacology and clinical efficacy Phytomedicine 17; 481-493

Panossian A, Hamm R, Wikman G, Efferth T (2014) Mechanism of action of Rhodiola, salidroside, tyrosol and triandrin in isolated neuroglial cells: An interactive pathway analysis of the downstream effects using RNA microarray data Phytomedicine 21; 1325-1348

Khanum F, Bawa AS, Singh B (2005) Rhodiola rosea: A Versatile Adaptogen CRFSFS 4; 55-62

Ishaque S, Shamseer L, Bukutu C, Vohra S (2012) Rhodiola rosea for physical and mental fatigue: a systematic review BMC Complementary & Alternative Medicine 12:70

Spasov AA, Wikman GK, Mandrikov VB, Mironova IA, Neumoin VV (2000) A double-blind, placebo-controlled pilot study of the stimulating and adaptogenic effect of Rhodiola rosea SHR-5 extract on the fatigue of students caused by stress during an examination period with a repeated low-dose regimen Phytomedicine 7(2); 85-89

Få alle de lækre tips og tricks, lige i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet med det samme!
Vi respekterer dit privatliv og kunne aldrig drømme om at dele dine oplysninger med nogen!