Vægttabsforløb

- for viderekommende

Et anderledes forløb, for dig der er klar til at tage ansvar.

Forløbet foregår over 3 måneder med intensiv 1:1 sparring.

Jeg tager dig igennem 6 trin, der hver især har sin plads i forbindelse med et stabilt vægttab. Det er lige meget om du skal tage 3 eller 50 kg. De ekstra kilo kan være virkelig belastende for dit velbefindende på rigtig mange måder.

Forløbet er for dig der...

Har du forsøgt at tabe dig i årevis uden held

Føler dig tyk, selvom andre siger, at du ikke er det

Har prøvet alle (A L L E) kurene uden særligt held

Virkelig forsøger at spise salaten – men ender i chokoladen

Føler dig utilpas i din egen krop

Har konstant kritiske tanker om dig selv

Ikke kan holde ud at spise når der er andre mennesker tilstede

Overspiser når du er alene

Planlægger din overspisning

Omhyggeligt gemmer affald og andre beviser på din overspisning fra din familie og venner

Konstant er ked af det indeni

Hader at motionere

Ofte tænker ‘det kan også bare være ligemeget så! Det virker alligevel ikke på mig’ når du har forsøgt kur nr. 348 og den ikke giver resultater

Tror, at din vægt påvirker dit kærlighedsliv – eller manglen på samme

Drikker ekstra alkohol, ryger (ekstra mange) cigaretter eller drikker for meget kaffe, når du ikke kan holde dine egne følelser ud

Nærmest har opgivet håbet om nogensinde at blive en str. 38?

Kan du svare ‘ja’ til bare tre af ovenstående punkter er forløbet noget for dig.

Jeg er den rette til at hjælpe dig fordi..

… Jeg selv er gået vejen. 

Jeg har været der hvor jeg skjulte chokoladepapiret (hvis jeg ikke er opmærksom og tilstede i mig selv kan jeg stadig finde på det). Jeg har været led og ked af min krop. Jeg har følt mig tyk det meste af mig liv. Ikke værd at elske, slet ikke noget værd overhovedet. 

Jeg har overspist. Faktisk har jeg planlagt min overspisning så detaljeret, at resten af mit liv skulle planlægges efter det. Jeg har slidt min krop og mit sind i stumper og stykker med mine egne følelser og handlinger. 

Der er ingen quick-fixes på det her. Men der er en løsning. 

Jeg har kæmpet mig vej ud af spiseforstyrrelsen med utallige timer hos min psykolog. Jeg har knoklet med mig selv. Jeg har slidt på min familie. Jeg har været ved at give op. Jeg har haft tilbagefald. Jeg kæmper af og til stadig med resterne af spiseforstyrrelsen i dag. For eksempel arbejder jeg stadig med mit fordøjelsessystem. Konsekvenserne af min livsførelse forsvinder ikke ud i det blå. Det vigtigste i denne kamp er at jeg har lært at tage 100% ansvar for mig selv. Altid.

I dag ser mit liv markant anderledes ud end det gjorde dag jeg var i 20erne. 

I dag er jeg en størrelse 38 (jo, spejlet siger nogen dage noget andet, men det gør bukserne ikke). Jeg er str. S i t-shirts. Jeg bliver overrasket når jeg ser billeder af mig selv – jeg synes faktisk jeg ser tynd ud (!). Jeg kan styre min trang til comfort-food. Jeg vælger mine snacks med bevidsthed. Jeg overspiser ikke længere – og kan mærke kroppens egen stop-knap. Jeg er i et dybt og nærende parforhold med mere kærlighed og tillid end jeg nogensinde har turdet drømme om. Jeg er glad hver dag. Jeg bruger stimulanser når jeg aktivt vælger det til. 

Jeg har taget mine erfaringer og kogt dem ind til 6 intensive trin.  Så behøver du ikke bruge 15 år på at lære de helt basale ting der gør en gigantisk forskel i forhold til vægt. 

Jeg har arbejdet mange år som komplementær behandler, og min fuldstændige entydige erfaring på mig selv og mine kunder er, at vægt yderst sjældent handler om kost som det primære. Derfor fokuserer dette forløb på mange andre ting end kost. 

De 6 trin jeg tager dig igennem

1. ERKENDELSE

Erkendelse er første skridt på vejen. Sammen undersøger vi hvorfor du er, hvor du er i dag, og hvordan du accepterer det. Som en del af denne erkendelse arbejder du også med dit eget billede af dig selv, og hvad der skal til for at ændre det. Du lærer din frygtstrategi at kende og du arbejder med overspringshandlinger.

Helt lavpraktisk starter vi med en grundig journalskrivning. Her laver jeg en frekvensanalyse, måler dig med målebånd samt måler fedtprocent manuelt. Jeg sammensætter et naturopatisk program til dig i samarbejde med dig, og det er det program vi fintuner og justerer på undervejs i forløbet. Hvis det giver mening i din specifikke situation, kan jeg finde på at anvende zoneterapi, akupunktur, meridianstrygninger, orakelkort eller andre redskaber til at støtte dig. 

Vi bruger ca. 2 timer sammen og du får en række specifikke arbejdsopgaver med hjem sammen med dit program. Dette er det eneste møde, hvor vi ikke er udenfor på Walk&Talk, men kun mødes inde.

2. HANDLING

Trin 2 drejer sig om at få sat handling på din erkendelse i trin 1. Det betyder at vi tager fat i målsætningsværktøjer, og bruger SMART-mål fra NLP. Vi arbejder desuden med at anvende intuitionen i hverdagen og tager fat på oprydning i forskellige dele af dit liv. Når vi rydder ud, gør vi plads til noget nyt. Når du ved præcis hvad dit mål er, er sandsynligheden for at komme derhen mangedoblet. Når du har sat et skarpt mål og dermed en skarp intention, kan din underbevidsthed hjælpe dig med at slippe de ekstra kilo.

Dette møde er Walk&Talk, hvilket betyder at vi mødes og går en lang tur på 1-2 timer. Undervejs arbejder vi med dette trin, og taler om hvordan det er gået sidst. Du får al den sparring du har behov for, og sammen justerer vi til på dit program hvis det er nødvendigt. Vi foretager også måling og måling af fedtprocent. Ved behov udfører vi også frekvensanalyse. Du får opgaver med hjem til næste gang.

3. KOST

Punkt 3 handler om at udvide din viden om kost. Her handler det ikke om hvad du må eller ikke må spise, det handler i stedet om hvad der giver mening for lige præcis dig at arbejde med. Måske har du forsøgt dig med en lang række kure? Så ser vi på hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Der er nogle helt grundlæggende faktorer omkring kost når det handler om vægttab, herunder balance i immunsystem, hormonsystem og nervesystem. Det er meget individuelt hvor det giver mening at bruge flest kræfter, og vi finder sammen frem til hvor din indsats skal ligge.

Vi kommer blandt andet omkring stofskiftetype, kvantitet vs kvalitet, næringsstoffer, grøntsager, bitterstoffer og fødevareintolerancer. 

Kosten har selvfølgelig meget at sige i forhold til et vægttab. Spiser du flere kalorier end du bruger, giver det ekstra vægt – eller hvad? Kroppen tæller heldigvis ikke kalorier, men det kan give mening at du gør det i en kortere periode. Det er meget individuelt. Hvad dette trin indeholder er 100% afhængigt af din situation, og det er den vi tager udgangspunkt i her. Du skal ikke undvære det du elsker, men du bliver formentlig nødt til at justere på nogle ting. Vi finder ud af hvilke! 

Dette møde er også Walk&Talk og vi går i 1-2 timer. Vi laver igen en justering i dit program hvis det er nødvendigt, du bliver målt og vi udfører frekvensanalyse ved behov. Du får opgaver med hjem til næste gang.

4. MOTION & MOTIVATION

Dette møde handler om motion. Vi skal finde frem til den rigtige måde at motionere på for dig. Måske er det her med motion virkelig nemt for dig. For de fleste er det svært. Vi undersøger derfor dine motionsvaner, hvad du tidligere har gjort, hvad der har virket og hvad der ikke har virket.En del af denne proces indebærer kontakt med dit indre barn.

Vi ser også på hvad der motiverer dig til en fortsat indsats. Mange andre emner kan indgå her, og det er individuelt hvad der giver mening. Andre emner kan fx være seksualitet, venskaber, parforhold, relation til familie og børn, stress, job etc.

Motion er ikke det der får dig til at tabe dig. Du skal løbe en hel time for at forbrænde en marsbar. Men motion er alligevel vigtig. Det er vigtigt for et godt humør og en stærk og modstandsdygtig krop. Det skaber balance i kroppen at blive brugt. Alt dette er så afgørende for at vedligeholde din motivation. Glæde er drivkraften for rigtig mange ting i livet, herunder også normalvægt.

Dette møde er ligeledes Walk&Talk på 1-2 timer. Vi laver igen en justering i dit program hvis det er nødvendigt, du bliver målt og vi udfører frekvensanalyse ved behov. Du får opgaver med hjem til næste gang.

5. FØLELSER

Dine følelser er altafgørende for din succesrate. Vi arbejder med de forskellige følelser og undersøger hvilke der kræver ekstra arbejde for dig. Vi ser på hvad du føler og hvordan du håndterer det du føler. Vi arbejder også med hvordan du agerer på det du føler.

Vi kommer omkring loven om tiltrækning og arbejder også med manifestation. Vi skaber en tråd fra det forrige trin i forhold til at ændre dine følelser fx med andre handlinger. Det kunne være at ringe til en ven der altid får dig til at grine eller tænde for din yndlingsmusik og danse vildt i stuen med dine børn. Dine følelser skaber handlinger og handlinger skaber følelser. Et stærkt redskab til at få smidt de ekstra kilo.

Dette møde er Walk&Talk på 1-2 timer. Vi laver igen en justering i dit program hvis det er nødvendigt, du bliver målt og vi udfører frekvensanalyse ved behov. Du får opgaver med hjem til næste gang.

6. KROPPENS KOMPAS

Det sidste trin handler om at støtte kroppen fremadrettet. Vi arbejder med det jeg kalder kroppens kompas – hormonsystem, nervesystem og immunsystem. Denne styring er rigtig væsentlig for et varigt vægttab, fordi det skaber den balance og ro der skal til for at kroppen giver slip på de ekstra kilo. Stress er en ødelæggende faktor her, og vi sikrer os at du er klar over hvad det betyder for dig og hvordan du undgår at lande i den fælde.

Vi justerer på din målsætning og sikrer at du har fuldt overblik over hvad du skal fremadrettet.

Dette møde er Walk&Talk på 1-2 timer. Vi laver igen en justering i dit program hvis det er nødvendigt, du bliver målt og vi udfører frekvensanalyse ved behov. Du får opgaver med hjem til næste gang.

Er du stadigvæk i tvivl?

Jeg er interesseret i din succes. Jeg er også interesseret i at du tager en helhjertet beslutning – det er nemlig forudsætningen for din succes. 

Jeg tilbyder dig derfor en 100% uforpligtigende, gratis, afklarende samtale. Vi taler om din situation og om dette forløb er det rigtige for dig. 

Book din samtale med det samme – send en sms til tlf. 20 95 38 86.


Pris

 

3 MÅNEDERS FORLØB

Inklusive  opstartsmøde, 5 Walk&Talks, naturopatisk program, kostprogram, målinger, motionsprogram, sparring og hjemmeopgaver, evt. behandlinger og et opfølgende møde efter 3 måneder. 

35.000,-

Du kan betale beløbet i tre rater mod et ekstra gebyr på 606,25 ,- lige her.

 

Vi mødes her:

  • Halkvej 130 6100 Haderslev
  • hello@solrose.dk
  • 20 95 38 86
Få alle de lækre tips og tricks, lige i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet med det samme!
Vi respekterer dit privatliv og kunne aldrig drømme om at dele dine oplysninger med nogen!